Din Indkøbskurv

Der er 0 varer i din kurv.

I alt: 0,00 DKK

Sauna

Sorter faldende

Udendørs sauna

En sauna er et rum eller et lille ’hus’, der er bygget til tørre og varme sessioner. Det er lidt forskelligt, hvordan folk bruger saunaer, men i saunaens hjemland Finland, er saunaen en social oplevelse, hvor flere personer sidder afklædt sammen i temperaturer mellem 70 og 100 grader Celsius (aldrig varmere).

En sauna-oplevelse er afslappende og garanterer, at svedkirtlerne kommer på arbejde. Temperaturen kontrolleres med varme sten, der overhældes med vand for at tilføre fugtighed.

Sauna derhjemme?

I huse fra en bestemt periode er der ofte bygget saunaer, men det er langt fra alle, der har sådan et rum i hjemmet. Er du ikke så heldig at have en sauna i hjemmet, eller har du måske mere lyst til at bruge saunaen udendørs, for i højere grad at mærke temperaturforskellen mellem den varme, tørre sauna og det omskiftelige danske vejr, så er der hjælp at hente her.

Hos os har vi nemlig flere forskellige udendørs saunaer at vælge imellem – Vertikal og Home. Alle saunaer er klar til brug ved levering og indeholder både ovne (enten elovne eller brændeovne), bænke, dør, mm.  Forskellige ting kan tilkøbes, fx vinduer, vandtank, birketræsgrene, mm., men som udgangspunkt er saunaerne fuldt funktionsdygtige uden yderligere tilbehør.

Sådan bruger du en sauna

Saunaen bruges for at komme i en afslappet tilstand, og du bør derfor have god tid, når du benytter din sauna. Sørg for at køle af et par gange undervejs i din saunasession – enten ved hjælp af en køligt brusebad, en dukkert (hvis du har mulighed for det), eller blot en tur ud i det danske kølige vejr. Derpå kan du igen dykke ind i saunaens varme og lade tankerne drive på langfart. Husk et håndklæde eller lignende til at ligge eller sidde på. Lyt til din krop – det er individuelt, hvor længe man kan holde til at være i sauna. Nogen kan blive ved i timevis, mens andre har fået nok efter væsentligt kortere tid.

Efter sidste afkøling bør du vaske dig med sæbe. Husk desuden noget at drikke – det er også en god idé undervejs – og eventuelt nogle salte snacks. Når du sveder, udskiller kroppen salte, så balancen skal lige bringes i orden igen.

Tilbage er der kun at ønske dig en god tur i saunaen. Nyd det!