Skandinavien byder som bekendt på en lang række forskellige storslåede outdoor oplevelser, og Danmark er naturligvis ingen undtagelse. Det er heldigvis overhovedet ikke nødvendigt at pakke rygsækken og rejse til udlandet for at få en masse uforglemmelige outdoor aktiviteter. Danmark bugner nemlig med masser af unik og gudesmuk natur, der vil kunne få selv den mest kræsne outdoor fanatikers behov dækket. Prøv f.eks. blot at se disse 4 tips til outdoor aktiviteter i kongeriget.
1. Overnat i naturshelter
Hvis du elsker at campere i naturen, så kan Danmark heldigvis levere varen i form af landets mange naturshelters. Disse naturshelters er nemlig fordelt ud over hele landet – og ofte i nogle af landets smukkeste omgivelser. Naturshelters er af netop denne grund gået hen og blevet en af danskernes foretrukne outdoor aktiviteter. Det eneste du skal huske er underlag og sovepose for at få en fantastisk nat i det fri.
2. Tag madlavningen udenfor
En anden oplagt outdoor aktivitet kunne desuden være at prøve kræfter med at lave mad i ude i naturen ved et hyggeligt bål. Og her kan havegrillen på ingen måde følge med. Der findes nemlig ikke meget der kan måle sig med et måltid, der er forberedt over åben ild og åben himmel. Du skal blot sørge for at medbringe alle de nødvendige ting, såsom gryder og pander til dit nye primitive feltkøkken. Og de kulinariske muligheder er faktisk langt større end du måske lige ville tro. Du kan jo tilberede alt fra gryderetter, bøffer og suppe til det obligatoriske snobrød over bålet.
3. Vandretur
I modsætning til vores bjergrige naboer i Norge og Sverige, så er Danmark et helt igennem fladt lille land. Dette gør Danmark til et helt perfekt land til vandreture for alle aldersgrupper, så hvorfor ikke planlægge en vandreferie i smukke omgivelser i år – enten alene eller sammen med familien? Fra skov til sø til hede – Danmark har det hele. I kunne eventuelt også planlægge en vandretur på flere dage, hvor der overnattes enten i telt eller i en af de ovennævnte naturshelters undervejs. På denne måde vil i jo nemlig kunne tage vandreturen i jeres helt eget tempo, og samtidigt ikke risikere at gå glip af eventuelle seværdigheder.
4. Bushcraft
Bushcraft er en af de seneste udenlandske trends indenfor outdoor aktiviteter, der efterhånden også er ved at vinde indpas herhjemme. Men hvad går dette begreb så egentlig ud på? Bushcraft går i grove træk ud på at kunne klare sig selv ude i naturen, og udelukkende gøre brug af de materialer og fødekilder der findes i naturen. Der er med andre ord tale om outdoor aktiviteter, der går vores primitive forfædre i bedene – idet man jo netop er 100% afhængig af præcis ens egne evner til at overleve ude i naturen. Når dette så er sagt, så anbefales denne sidste outdoor aktivitet bestemt ikke til nybegyndere – medmindre man selvfølgelig tager afsted sammen med en person med erfaring indenfor Bushcraft. Men hvis du har mod på en lidt anderledes oplevelse, så kan denne outdoor aktivitet alligevel bestemt anbefales.