Djursland er kendt og elsket for sine smukke kyststrækninger, der både tiltrækker hav- og solbadende. Men de lange strækninger er også ideelle til lystfiskeri. Og det er navnlig på Østkysten – ud mod Kattegat – at du finder de bedste fiskesteder på Djursland.
Drømmer du om at kaste linen ud og slappe af med en omgang fiskeri langs Djurslands kyster? Så er du landet det helt rette sted. Vi har nemlig samlet en oversigt over de 6 bedste fiskesteder på Djursland.
1. Ålebugten
Ålebugten hører til blandt de mest kendte fiskesteder på Djursland. Det skyldes ikke mindst, at stedet ofte er garant for gode fiskegevinster. Her er der mange – og tillige store – fisk at fange. Både havørreder, hornfisk og makreller. Og så kan man sagtens fiske uden waders ved Ålebugten.
2. Hestehaven
Hvis du gerne vil kombinere din fisketur med en dejlig gåtur, kan vi anbefale dig at slå et smut forbi Hestehaven på Djursland. For at nå Hestehaven skal du nemlig gå et lille stykke gennem et skovområde, hvilket bidrager til oplevelsen.
Men det bedste af det hele er, at chancen for at få gevinst på krogen er stor! Især foreller og havørreder har det med at bide på krogen i dette område. Og her taler vi ikke om sølle størrelser, der rettelig bør smides ud i vandet igen, men om fisk i +5 kilos klassen. Absolut et besøg værd, hvis du er vild med fiskeri på Djursland.
3. Blushøj Camping
Ja, du skal ikke lade dig narre dig af navnet. For det er ikke kun fortelte, gasblus og farverige ispinde, der inden for rækkevidde ved Blushøj Camping. Området på Djurslands yderkyst er nemlig også velsignet med en lækker fiskeplads med dybt vand og tæt tangbund. Og navnlig de smukke havørreder er at finde i dette område.
4. Gjerrild Klint
Drømmer du om at få bid? Så er Gjerrild Klint helt bestemt et besøg værd. Selvom der aldrig kan udstikkes garantier, når det kommer til fiskeri på Djursland, så er Gjerrild Klint et godt kort at have på hånden. Det er i hvert fald ikke uden grund, at det er en populær destination for mange lystfiskere.
Du har især gode chancer for, at en havørred eller en fladfisk bider på krogen. Og det er ikke uhørt, at krabater i +5 kilos klassen lader sig indfange. Men også arter som makrel eller fjæsing bider på i dette område.
5. Bønnerup Havn
Hvis fladfisk hører til blandt dine foretrukne, bør du unde dig selv en tur til Bønnerup Havn på Djursland med fiskestangen i hånden. Havnens moler er godt indrettet, så der er næsten altid besøg af ligesindede fiskere, der nyder fiskeri på Djursland. Foruden fladfisk kan du også være heldig at få en makrel, sild eller torsk på krogen.
6. Kobberhage
Et af Djurslands største strømrev ligger på Kobberhage, hvilket gør det til et spændende område for fiskeri på Djursland. Den stærke strøm sikrer mange byttedyr, hvilket tiltrækker både havørreder, fladfisk og hornfisk. Det er muligt at fiske på Kobberhage hele året rundt.