Jagt Danmark: Informationerne du skal bruge

At gå på jagt har de seneste år oplevet lidt af en renæssance herhjemme, og med god grund. At gå på jagt er nemlig en af de absolut bedste måder at føle sig forbundet med naturen, få lidt frisk luft og motion og ikke mindst lidt lækkert mad på tallerkenen. Men hvordan kommer man så bedst i gang som nybegynder? Få svaret her med disse 5 ting, som du helt sikkert skal have styr på inden du går på jagt for første gang.

1. Begynd med at tage jagttegn

Det allerførste du skal gøre er naturligvis at tage et jagttegn. Det er nemlig ulovligt at gå på jagt i Danmark uden jagttegn, og et jagttegn vil nemlig gøre dig i stand til at kunne håndtere dit jagtgevær forsvarligt – og så selvfølgelig lære jagtloven at kende til bunds. For at kunne tage et jagttegn skal du være fyldt 16 år.

2. Hvordan er jagtprøven sammensat?

Nu spørger du måske dig selv hvordan du så får ovenstående jagttegn i hånden, hvilket selvfølgelig er et naturligt nok spørgsmål. Det gør du ganske enkelt ved at bestå den såkaldte jagtprøve, der er i lighed med kørekortet er sammensat af en teoretisk såvel som en praktisk del – som der naturligvis skal aflægges prøve i. Når det kommer til teoriprøven, så vil du få 30 minutter til at besvare 40 jagtrelaterede spørgsmål, hvoraf de højst må have 4 fejl. Når det kommer til den praktiske prøve, så handler det først og fremmest om at vise instruktøren at du er i stand til at behandle et skydevåben på forsvarlig vis. Dette indebærer at du formår at kunne ramme de opstillede målfigurer præcist, og ikke mindst er i stand til at kunne vurdere forskellige skydeafstande korrekt.

3. Hvor og hvornår kan jeg tage jagtprøven?

Jagtprøver afholdes løbende i to perioder, og finder sted i en af Naturstyrelsens mange lokale enheder – som du uden tvivl nemt vil kunne finde repræsenteret i dit lokalområde. De to perioder hvor du kan tage jagtprøven er:

  • 15 april – 30 juni.
  • 15 september – 31 oktober.

4. Hvad koster det at tage et jagttegn?

Som tommelfingerregel vil et jagttegn komme til at koste dig et sted mellem 1800 – 2000 kroner, men kan dog ende med at koste dig op til 3000 kroner, hvis du vælger at tage et lynkursus. Selve betalingen af dette beløb skal betales via NemID på ”Mit Jagttegn” linket, der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

5. Overvej et jagttegnskursus

Hvis alt dette lyder en smule overvældende, så er der heldigvis gode nyheder forude. Det er nemlig muligt at tage et såkaldt jagttegnskursus, der i det store og hele vil forberede dig til at bestå jagtprøven i første hug. Det anbefales derfor klart at du tilmelder dig til et jagttegnskursus på en af landets mange aftenskoler, jagtforeninger, oplysningsforbund eller ungdomsskoler.

Det ovenstående er selvfølgelig blot tippen af isbjerget, når det kommer til at gå på jagt. Du kan derfor finde flere oplysninger angående de yderligere relevante oplysninger du som ny jæger skal bruge hos Jaegerforbundet.dk.