Rejse med børn i Danmark: 5 tips

Drømmer du om en tur sydpå denne sommer med blå bølger, lyse sandstrande og en garanti for solskin og varme? Måske du har grebet chancen ligeså snart tegnene på, at grænserne åbner op igen efter corona, men er du mere forsigtig og skal holde ferie i Danmark med børn, så får du her 5 tips, der forhåbentlig kan gøre ferien lidt nemmere.

1. Tag på endagstur

En ferie i Danmark behøver ikke vare længe, for med den lille størrelse, som Danmark har, er det faktisk rigtig nemt at tage på endagstur. Langt de fleste synes, at det er rigtig dejligt at vågne op i sin egen seng hver morgen, og med en endagstur, så kan det sagtens lade sig gøre. Pak en picnickurv, tag børnene med i bilen og brug en dag på at opleve jeres lokalområde, eller tag en længere tur og find et udflugtsmål, som børnene har lyst til at se.

2. Skal I være ude længe, så øv på forhånd

Hvis du gerne vil have familien med på en outdoor tur i længere tid, så kan det være en god idé at øve lidt på forhånd. Så kan I få prøvet det af, og dine børn finder bedre ud af, hvad det egentlig vil sige at være på tur på den måde. Det gør også, at I alle sammen kan prøve at gå med oppakning på, så I (og især dine børn) ved, hvordan det føles, og I får lov at være i naturen uden at skulle overnatte der med det samme. Så får dine børn også lov til at vænne sig til det.

3. Snak om forventninger

Skal I på en længere tur med børn, så er det også en god idé at snakke om jeres forventninger hver især – og det gælder også børnenes forventninger. De kan nemlig også have mange idéer og tanker om, hvad det vil sige at være på ferie i Danmark, og I får alle sammen helt sikkert en federe tur, hvis I er enige om, hvordan I skal på ferie.

4. Læg en plan, der passer til hele familien

Især fordi alle i familien typisk har mange idéer og tanker om ferien, så vil det også være smart at lægge en plan på forhånd, hvor alle har noget at sige. Det er helt sikkert ikke muligt at finde noget at lave, som alle i familien er enige om på forhånd, men netop derfor er det også en god idé at sørge for, at der er noget for alle i planen, så hvis nu nogen ikke synes, at dagens plan er sjov, så ved de, at der er noget godt i vente dagen efter.

5. Benyt de mange seværdigheder og attraktioner i Danmark

Der er heldigvis rigtig mange forskellige seværdigheder og attraktioner i Danmark, og det kan I helt sikkert udnytte på en ferie. Alt fra museer til sommerparker over naturområder, og der er noget for enhver smag og enhver aldersgruppe i familien.