Bedste lande til vandretur: 5 lande

Vil du gerne på vandretur ude i den store vide verden, så er der rigtig mange fantastiske steder, som du kan opleve til fods. Faktisk kan de fleste lande byde på en god oplevelse med en vandretur, og vi har her samlet 5 af de allerbedste bud på, hvor turen kan gå hen, når du vil på vandretur uden for Danmarks grænser.

1. Tyskland

Du behøver ikke skulle langt væk for at finde fantastiske oplevelser på vandretur, og vores naboland Tyskland har rigtig meget storslået natur, der venter lige på den anden side af grænsen. Tyskland har både bjerge, skove og kyst, og det hele er i meget større skala, end du finder det i Danmark. Et godt bud på en destination til vandretur i Tyskland er Harzen, der er kendt af mange som et godt sted at vandre.

2. Sverige

Et af vores andre nabolande har også masser af skøn natur, og det er selvfølgelig Sverige. Du behøver ikke tage langt op i Sverige for at finde smuk natur, da du faktisk bare kan nøjes med at tage lige over på den anden side af Øresund og opleve Sydsverige. Der findes et væld af vandreruter over hele Sverige, og du kan nemt planlægge en hel ferie, hvor du går lange ture gennem for eksempel de svenske skove. Måske er du oven i købet heldig at se en elg?

3. Italien

Italien er på mange måder et billedskønt land, hvor du kan opleve vinmarker, så langt øjet rækker, fantastiske bjergskrænter og smukke byer. Alt det kan du opleve til fods på en vandretur i Italien. Prøv for eksempel en vandretur ved billedskønne Cinque Terre, eller tag på tur gennem Toscana med snørede vandresko. Du kan også tage en vandretur rundt om Comosøen eller prøve lykken på en pilgrimsrute. Der er masser af muligheder for at tage af sted på egen hånd, men du kan også købe dig til en vandreferie i Italien, hvor det hele er planlagt på forhånd.

4. Peru

Vil du gerne på eventyr lidt længere uden for Danmarks grænser, kan du tage på eventyr i Peru. Her kan du vandre den lange tur til Machu Picchu, hvor du går gennem den smukke natur i Andesbjergene og mærker historiens vingesus fra Inkarigets fortid. Du kan også vandre om søen Titicaca, der er en af jordens højest beliggende søer, der samtidig er både stor og dyb. En tur til Peru kan koste en del, men til gengæld er der masser af fantastiske oplevelser på programmet.

5. Nepal

Den ultimative form for vandretur er selvfølgelig bjergbestigning, og vil du have den helt store oplevelse, så skal du en tur til Nepal. Her kan du nemlig komme på vandretur til Everest Base Camp, der selvfølgelig ikke giver dig den fulde tur opad Mount Everest, men som giver dig en tur et godt stykke opad verdens højeste bjerg. Everest Base Camp i Nepal ligger 5 km over havets overflade, så du får en god forsmag på bjergbestigning.