Udendørs lege: 4 forslag til lege udendørs

Selvom det stadig er vinter, så kan vi nu snart se en ende på de mørke vintermåneder. Vejret vil nu hurtigt begynde at blive bedre, og dette vil være ensbetydende med en lang række muligheder for udendørs lege. Så hvis du er træt af at ungerne altid sidder klistret foran computeren, så skal du bare læse videre her. For her får du nemlig 4 forslag til nogle fremragende lege, som i kan lege udendørs – enten i baghaven eller den måske i den nærliggende skov.

1. Forhindringsbane leg

Hvis i bor i parcelhus eller i et villakvarter, så vil en af de sjoveste udendørs lege bestemt være at lave jeres egen forhindringsbane. Det eneste der kræves er nemlig blot jeres villavej og lidt kridt – og så selvfølgelig nogle engagerede deltagere. Begynd med at tegne en række cirkler i forskellige afstande fra hinanden. Formålet med dette er, at deltagerne skal placere sig i den første cirkel, og hernæst forsøge at springe fra den ene cirkel til den anden. Sørg derfor for at cirklerne ikke ligger alt for tæt på hinanden. Der er jo ikke meget ved legen, hvis det er alt for let at springe fra cirkel til cirkel. Den der klarer forhindringsbanen hurtigst kåres som vinder.

2. Klassisk gemmeleg

Når det kommer til udendørs lege, så kunne i jo også holde jer til de klassiske leg. Næsten alle børn elsker at lege gemmeleg, så hvorfor ikke tage denne velafprøvede leg i brug til en sjov eftermiddag sammen med børnene? Og mulighederne er mange. I kunne f.eks. tage gemmelegen ud i naturen for at give denne klassiker et twist. På denne måde vil i jo samtidigt også få en naturoplevelse med som ekstra bonus.

3. Vandflasken skal rammes

Denne næste leg kunne nærmest ikke være mere simpel – og hvem siger at udendørs lege i det hele taget behøver være komplicerede? Det eneste der kræves er nemlig blot et par fyldte eller halvfyldte vandflasker uden kapsel, og så en mindre bold. De deltagende personer skal nu stille sig i en vis afstand fra hver deres vandflaske, og nu forsøge at ramme den anden deltagers flaske med bolden. Når dette så sker, så flaskens ejer løbe hen og samle bolden op inden hans flaske rejses op af den anden spiller. Personen der står tilbage med den første tømte flaske taber spillet.

4. Skattejagten

Udendørs lege bliver ikke meget bedre end en god skattejagt, der jo netop har til formål at træne dine børns kognitive evner – såvel som deres fysik. Og når det kommer til en skattejagt, så er det nærmest kun fantasien der sætter grænsen. Hvad med f.eks. at gemme nogle spor og præmier i baghaven, hvis der er tale om nogle helt unge deltagere? Eller hvis dine børn er en smule ældre, så ville det bestemt ikke være en ringe idé at hæve niveauet en smule. Dette kan gøre ved at placere en række spor udenfor hjemmets grænser, såsom ude i skoven eller rundt omkring i byen.